Jo mere småt, tæt og fælles vi bygger, jo klogere boligløsninger er der brug for. Nicolai kommer i dette indlæg med tre ting, vi skal være opmærksomme på.

I sidste uge søgte Carlberg-teamet væk fra vores kontor brugte en hel dag under Bispeengbuen på besøg hos URBAN 13. Her hørte vi om stedet og den måde, de er gået til værks i forhold til at udvikle et af Københavns mindst attraktive byrum.

At gribe et byggeprojekt an som sociale mursten og få skabt en proces som resulterer i et social bæredygtigt byggeri, kan virke lidt abstrakt. Det behøver det ikke at være. På baggrund af mange års erfaring som rådgiver for offentlige og private bygherrer, anbefaler Nicolai Carlberg her fem vigtige delprocesser, der gør det muligt at få fokus på den sociale bundlinje fra idé til indflytning.

Når befolkningsprognoserne forudser en markant stigning i antallet af ældre i byerne i de kommende år, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de ældre vil blive mere synlige i byen. Meget tyder på, at ældre i stadig mindre grad benytter og føler sig hjemme i byrummene. Mange har en oplevelse af, at byen ikke henvender sig til dem. Vi står på tærsklen til et aldrende samfund, og derfor har vi lige nu en unik mulighed for at få tænkt de ældre generationer med i fremtidens inkluderende byer.

Imellem Bispebjergs store, røde hospitalsbygninger, ligger der en lille beskeden blomsterhave. Stedet er en del af Offside; et aktivitets- og samværstilbud for psykisk sårbare. Her har man taget ved lære af fortidens erfaringer og udnyttet potentialet af et arbejdsfællesskab i det fri.

Mens surferne fra tidlig morgen ligger og venter på rad og række i de store dovne stillehavsbølger er et internationalt community af arkitekter, hjerneforskere, adfærdsforskere, miljøpsykologer og en enkelt etnolog samlet til den biennale konference Academy of Neuroscience for Architecture 2018. Den finder sted i UCSD’s cool Salka Institut tegnet af Louis Kahn og beliggende på skrænterne over stillehavet i den nordlige udkant af San Diego i Californien. Temaet for konferencens første dag er ganske simpelt: Hvad kan vi måle – og hvad kan vi bruge det til?

Da den nordamerikanske by Chicago tilbage i sommeren 1995 oplevede en ekstrem hedebølge, døde hele 739 borgere. Den dengang unge lokalfødte sociolog Eric Klinenberg brugte sammen med sit forskerteam år på at forstå, hvad der var sket, og udgav i 2002 den nu klassiske og prisbelønnede bog ’Heat Wave: A Social Autopsy of Disaster in Chicago’.

“Hvad er liveability for de beboere, som oplever, at gadefester, turister og Airbnb tipper balancen mellem værter og gæster i gaden? Hvad er liveability for det stigende antal ensomme og de unge hjemløse i København? Hvad er liveability for de stadig flere, som døjer med stress og angst og næppe har brug for mere distortion?

Vi må ud af liveability-tornadoen. Vi må igen til at skelne mellem byudvikling som forretning og byudvikling som samfundsudvikling.”