Debat: Krisen har været et tiltrængt bump på individualiseringens triumfmarch

Historisk mange milliarder bliver lige nu pumpet ud i de danske kommuner. Da regeringen 26. marts ophævede det kommunale anlægsloft, forventede man, at det ville føre til fremrykning af anlægsinvesteringer til en værdi af 2,5 milliarder kroner i år. Et vigtigt win.

Allerede nu har kommunerne føjet ekstra til ønskelisten. En kortlægning 5. maj af KL’s medie, Danske Kommuner, viser, at kommunernes ekstraordinære anlægsønsker beløber sig til 3,65 milliarder kroner. Mere win.

Og hvis det kan føre til energirenovering og andre aktiviteter, som fremmer den grønne omstilling, er der tilmed udsigt til win win.

Men det skal gå stærkt. Erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius siger til Danske Kommuner:

»Sæt tingene i gang så hurtigt som overhovedet muligt!«

Vi er ikke alene

Time out!

Hvis der er ét overordnet tema, som vi alle har lært en masse om i denne tid, er det betydningen af vores sociale relationer. Vi har lært, at vi kan blive syge af dem, at vi kan blive syge af ikke at have dem, at effekten af vores nationale pandemistrategi afhænger af dem.

Det skal vi huske, når vi lige om lidt går i gang med at bygge løs for offentlige kroner.

Vi har lært vores børn, vores overboer og vores naboer at kende på ny. Vi har genopdaget telefonsamtalen og fjantet mere, end vi plejer, med kollegaerne på Microsoft Teams. Vi har lært på godt og ondt, at sociale relationer er limen – ikke kun i vores eget liv, men i vores fælles liv.

Vi har måttet indse, at vi ikke kan nøjes med at opføre os som selviske forbrugere

Krisen har i den forstand været et tiltrængt bump på individualiseringens triumfmarch. Vi har måttet indse, at vi ikke kan nøjes med at opføre os som selviske forbrugere, men er nødt til at agere som borgere blandt andre borgere i en verden med kræfter, der er større end os selv. Vi har måske endda, midt i al uvisheden, glimtvis følt trygheden ved igen at se fjernsyn på samme tid eller ved at synge sammen fra altanen eller sofaen.

Vi er ikke alene. Hver en lille streg på gulvet i supermarkedet, hver en plastikhandske og hver en håndspritautomat har mindet os om vigtigheden af at se ud over egne behov og handle til fællesskabets bedste. Det er et win, som i mine øjne slår alle de andre.

Husk den sociale bundlinje i det offentlige byggeri

Når vi nu alle i branchen i den kommende tid kaster os sultne over de ekstra offentlige byggeopgaver, så lad os lige huske at få dette sidste win med i ligningen.

Vi har en lang og stolt tradition for at bygge velfærdsarkitektur af høj kvalitet i Danmark. Men vi står også over for store udfordringer. Vi har et støt stigende antal børn og unge med særlige behov, som vi har store problemer med at få til at trives i vores folkeskoler – også de nyere af slagsen. Vi har de senere år set flere unge også med middelklassebaggrund blive hjemløse. Dem skal vi finde ud af at huse og inkludere i eksisterende ungemiljøer. Og vi ser, at angst, ensomhed og stress er ved at udvikle sig til egentlige folkesygdomme.

Det er ikke problemer, arkitekturen kan løse alene, men det fysiske miljø kan i alle tilfælde enten gøre ondt værre eller virke afhjælpende og understøttende.

Der er derfor i den grad brug for at have de sociale effekter for øje, når vi bygger

Der er derfor i den grad brug for at have de sociale effekter for øje, når vi bygger. Vi skal stå på skuldrene af den nyeste forskning om betydningen af dagslys, natur, lyd, materialer, luftkvalitet med videre. Vi skal sætte os grundigt ind i brugernes psykosociale behov og institutionernes praksis. Og vi skal systematisk evaluere, så vi kan tage ved lære af vores erfaringer.

Gør vi det, kan vi målbart fremme vores sundhed, øge elevernes trivsel og indlæring og styrke sociale fællesskaber. Effekter, som er til gavn for både individ og samfundsøkonomi.

Så selv om vi har travlt, så lad os hjælpe hinanden med også at få den sociale bundlinje med i regnskabet. Lad os skynde os klogt.

Man kan læse mere om arkitekturens sociale effekter i udgivelsen ’Sociale Mursten’ fra 2017, skrevet af Nicolai Carlberg og Helene Buchhave Lind for Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania.

Dette debatindlæg var første gang publiceret i Politiken Byrum d.12. maj 2020.