Små greb der gør stor forskel

En udvidet inddragelsesproces har givet specialefterskolens ansatte en helt ny bevidsthed om arkitekturens betydning for elevernes trivsel. De fysiske rammer tænkes nu med som den tredje pædagog. En evaluering viser, at de sociale mursten har en positiv effekt for skolens elever.

Sofie Rifbjerg Efterskole er en af landets 19 specialefterskoler målrettet unge, der har særlige udfordringer at kæmpe med. Skolen har en stærk vision om at være den bedste til individuel udvikling. Det kræver naturligvis dedikerede medarbejdere og velafprøvede metoder samt specialpædagogisk faglighed. Men i tillæg er skolen for alvor begyndt systematisk at tænke de fysiske rammer med – som den tredje pædagog.

I starten kom nogle af de sårbare drenge slet ikke ind i efterskolens nyindrettede gamer-rum. Først da pedellen, Henrik, skar et hul i døren og satte en rude i, begyndte der pludselig at ske noget. Lærerne observerer, hvordan de interesserede, men stadig usikre drenge nu begynder at gå forbi døren nogle gange og kigge ind – de ser rummet an, fornemmer hvem, der befinder sig i rummet, og hvad der bliver spillet. Malene, skolens forstander, kalder denne adfærd for social detektiv. Når drengene efter et par ture forbi døren kan forudse situationen i rummet, tør de godt åbne døren. De kommer indenfor. ”Nogle af de drenge har lige fået deres allerførste ven nogensinde i det rum”, fortæller hun.

… murstenene vil have en målbar positiv effekt på institutionens sociale og pædagogiske arbejde. Tilgangen kaldes sociale mursten

En bevilling til sociale mursten

Det hele startede for to år siden med en ansøgning til Den A.P. Møllerske Støttefond om en bevilling til opførelse af en ny spisesal og en ny bevægelseshal. Fonden støtter anlægsprojekter, hvis ansøger kan sandsynliggøre, at murstenene vil have en målbar positiv effekt på institutionens sociale og pædagogiske arbejde. Tilgangen kaldes sociale mursten.
Vi (Carlberg) fungerer som skolens evaluerings- og inddragelsesteam og har været med i projektet fra start. Sammen med eleverne og lærerne har vi grundigt undersøgt, hvordan de fysiske rammer påvirker dem i dag. Resultatet er samlet i en baselinerapport.

Den svære spisesituation

De fleste af skolens elever har forskellige udfordringer, der gør dem særligt sensitive. Stimuli fra både mennesker og omgivelser kan udløse øget stress eller angst. Spisesituationen, hvor alle eleverne er samlet, er typisk en svær situation for eleverne. De fortæller, hvordan de har svært ved at spise foran hinanden, tage mad ved den fælles buffet og overskue de mange mennesker på én gang.
For meget støj, dårlig akustik og generelt for mange sanseindtryk, samt især for lidt plads mellem bordene og manglende muligheder for at føle sig skærmet medvirker til, at mange elever ikke kan være en del af måltidsfællesskabet. Registreringer foretaget over tre uger har vist, at kun 44 pct. af eleverne spiser morgenmad i spisesalen, knap hver fjerde elev møder ikke op til frokost og middag, og 41 pct. angiver, at de foretrækker at spise andre steder end i spisesalen.
I stedet spiser eleverne ved mellemmåltiderne, hvor de ikke skal sidde samlet, eller de har særlige individuelle madaftaler med køkkenpersonale og lærere. Al det skal den kommende spisesal tegnet af CREO Arkitekter lave om på.

Til venstre: Skolens nuværende spisesal

Øverst: vindue i døren til et klasseværelse

En ny bevidsthed

For nylig kom eleverne retur til efterskolen fra coronapausen. For at imødekomme myndighedernes afstandskrav på hele to meter under spisningen, har skolen været nødt til at fordoble kantineområdets areal ved at inddrage gymnastiksalen.
Nu er der ekstra god plads mellem bordene, og med baselineundersøgelsen i baghovedet, har skolen indrettet rummene med færre elever ved hvert bord, og skolens pedeller er gået i gang med at eksperimentere med afskærmning og skillevægge, så der bliver skabt en roligere og mere intim stemning i spisesituationen.
Malene fortæller at resultaterne er overvældende og tankevækkende. De kan observere, at mange flere elever nu kommer til spisning, at flere elever spiser, at de sidder roligere og ikke mindst sidder meget længere og er en del af måltidsfællesskabet. Under normale omstændigheder sidder de mest udfordrede elever – de af dem, som overkommer at komme ind i spisesalen – på de alleryderste stolerækker. Så de hurtigt kan komme væk.

… processen med at forstå elevernes udfordringer i relation til de fysiske rammer har skabt en helt ny bevidsthed blandt skolens ansatte om, hvad rummet og indretningen betyder for eleverne og deres trivsel.

Selvom det nye byggeri endnu kun er på tegnebrættet, så har processen med at forstå elevernes udfordringer i relation til de fysiske rammer skabt en helt ny bevidsthed blandt skolens ansatte om, hvad rummet og indretningen betyder for eleverne og deres trivsel. Med meget små midler er skolen allerede nu i stand til at handle på det, og skabe løsninger, som mærkbart understøtter det pædagogiske og sociale arbejde. De fysiske rammer er allerede nu i mindre grad noget eleverne skal tilpasse sig eller kompensere for, men omvendt noget, som fremmer deres tryghed, trivsel og mod på fællesskabet.

Alle klasseværelser har nu fået sat et vindue i dørene, så eleverne kan se rummene an, inden de træder ind. Nogle lærere er begyndt at arbejde med farver og taler om at indrette et sanserum. Og talerstolen til gallafesten, var ikke bare et podie, hvor man står udstillet og eksponeret. Men udformet som det Malene kalder en ”putkasse” – så eleverne, hvoraf nogle slet ikke magtede at tale med de voksne i de første måneder på skolen, nu kunne være synlige og alligevel skærmede, når de overvandt frygten og nervøsiteten og trådte op og holdt tale for hele forsamlingen.

I sidste uge afholdt skolen den store årlige Gallafest. Sidste år valgte 25-30 elever at sidde mere skærmet i et mindre rum. I år, med den midlertidige coronavenlige indretning, valgte kun 5 elever den skærmede løsning. Resten magtede det store fællesskab. Malene glæder sig over, at eleverne ofte giver udtryk for, at skolen er den bedste. ”Men, siger hun, tænk hvis de også kommer til at synes, at det er den tryggeste og rareste skole at være i.”

Billeder fra skolens gallafest og de midlertidige skillevægge.

Man kan læse mere om arkitekturens sociale effekter i udgivelsen ’Sociale Mursten’ fra 2017, skrevet af Nicolai Carlberg og Helene Buchhave Lind for Den A.P. Møllerske Støttefond og Realdania.

Dette indlæg var første gang publiceret i ByplanBlog d.2. juli 2020.