30,7 procent. Så meget faldt antallet af psykiatriske patienter, som oplevede enten tvangsmedicinering eller tvangsfiksering med bælte på Esbjerg Psykiatriske hospital i året efter afdelingen flyttede ind i nye skræddersyede rammer. Det tidligere lukkede afsnit med snævre gange og små sengestuer er væk. I stedet er skabt en afdeling, hvor alt fra den overordnede disponering af rummene, lyssætningen til valg af materialet på gelænderet er nøje udvalgt med afsæt i viden om, hvad der skaber ro, minimerer stress og øger velværet og trygheden hos både patienter og personale. Det har ifølge medarbejderne gjort det muligt at indføre en helt ny måde at omgås patienterne på. Medarbejderne kalder det en “vi-ser-lige-an-kultur”, som målbart har reduceret behovet for brugen af tvang.

Eksemplet er beskrevet i rapporten Sociale Mursten, som vi 2017 udgav i samarbejde med Den A. P. Møllerske Støttefond, Realdania og Arkitektforeningen. Rapporten indeholder en beskrivelse af 6 gode eksempler på velfærdsarkitektur, hvor der er gjort en ekstraordinær indsats for at udnytte arkitekturens iboende kraft til positivt at påvirke brugerne og understøtte det sociale og pædagogiske arbejde. Resultaterne er tankevækkende, og effekterne målbare.

Siden midten af 1980’erne, hvor den amerikanske professor Roger S. Ulrich udførte et videnskabeligt forsøg, som bekræftede hans hypotese om, at de af hans patienter, som havde udsigt til grønne træer fra sygesengen kunne udskrives hurtigere end de patienter, som ingen udsigt havde, er udviklingen med at integrere det fysiske miljø som et aktivt element i brugernes recoveryprocesser gået stærkt. I Danmark har vi fået flere eksempler på terapihaver og Healing Design er efterhånden en etableret retning indenfor arkitektfaget, som finder anvendelse i hospitalsbyggeri mange steder rundt om i verden.

Tilsvarende er der de senere år kommet stadig mere fokus på indeklimaet og de fysiske rammers betydning for børns indlæring i skolerne. I England har førende forskere på området dokumenteret, at forskellen på skoler med de bedste og værste fysiske rammer sætter børnene i de værste et helt læringsår bagud i løbet af grundskolen (Barrett, 2015). (Alligevel er der endnu ingen systematisk praksis for at evaluere nye skolebyggerier i Danmark; og dermed heller ikke basis for at udvikle nye skoler med afsæt i, hvordan de fysiske rammer rent faktisk fungerer for henholdsvis elever og lærere).

På det øvrige velfærdsområde - uden for undervisnings- og hospitalsbyggerier - er viden og erfaringer om de fysiske rammers betydning for resultaterne af de sociale og pædagogiske indsatser endnu yderst begrænsede. Det gælder ikke kun i Danmark. VIVE har for Realdania i 2019 kortlagt den danske og internationale forskning på området, og fundet usædvanlig lidt. Det til trods for, at vi med psykologen Ingrid Gehls bog Bo-Miljø allerede i starten af 1970erne fik sat miljøpsykologien på dagsordenen i Danmark. I 70erne og 80erne, hvor op mod en 1/3 af danskerne flyttede i nybyggede boliger stillede hun det indlysende spørgsmål: Hvilke menneskelige behov skal boligen svare på? Her et halvt århundrede senere er hendes kritik stadig lige rammende: ”Love og bestemmelser for byggeriet sikrer, at en række økonomiske og tekniske krav er tilgodeset. Men de menneskelige kvaliteter, et byggeri i velfærdssamfundet i dag må opfylde, er ikke beskrevet, er ikke lovfæstet og er i alt for ringe grad opfyldt” (Gehl, 1971(1):6).

Arbejdet med og udbredelsen af tilgangen sociale mursten i Danmark er derfor på mange måder en opfølgning på Ingrid Gehls tidlige pionerarbejde. Siden 2017 har vi sammen med Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og en række ambitiøse bygherrer testet og afprøvet tilgangen i en række eksempelprojekter og prototyper. Vi arbejder med en bred vifte af velfærdsinstitutioner som blandt andre folkeskoler, specialefterskoler, væresteder, dagtilbud til psykisk sårbare, døgntilbud til anbragte børn, produktionskole, forsorgshjem m.fl. Parallelt med pilotprojekterne følger vi den tværfaglige forskning inden for socialt bæredygtigt byggeri (eksempelvis retninger som Healing Architecture, Evidence Based Design og Psychology Informed Environments) og udvider løbende vores internationale netværk. Vi besøger og studerer konkrete byggerier og deltager som eksperter i en række vidensprojekter. Vi lader os inspirere af de førende internationale certificeringsordninger (blandt andre WELL og FITWELL) og vi udveksler løbende viden med forskere og praktikere i både ind- og udland.

Som et resultat heraf, har vi udviklet den sociale effektprisme som et værktøj til at arbejde med arkitekturens sociale effekter. Effektprismen udpeger seks typer af sociale effekter, som de fysiske rammer har en veldokumenteret indflydelse på. Den sociale effektprisme kan anvendes både som et udviklingsværktøj og et evalueringsværktøj.

Når man arbejder med forholdet mellem arkitektur og mennesker, står det hurtigt klart, at vi som mennesker både er ens og forskellige. Vi har en grundlæggende fysik og biologi til fælles. Vi deler øjenhøjde, motorik og sanseapparat og har derfor mange erfaringer med det fysiske miljø til fælles. Men vi er samtidigt helt unikke i den måde, vi hver især er formet af gener og miljø. Og vi er som levende væsener altid i forandring. På det sociale område er brugerne tilmed ofte sårbare og udsatte eller oplever at have særlige behov. Når vi arbejder med at målrette og tilpasse arkitektur og indretning af fysiske rammer på det sociale område, må vi derfor kombinere velafprøvede og validerede værktøjer med en ydmyghed og opmærksomhed på de konkrete brugere, deres forandringsprocesser og specifikke behov. Til gengæld har de løsninger, som har en positiv effekt på udsatte grupper med en øget sensibilitet, typisk også en positiv effekt på alle andre. Der er derfor et enormt læringspotentiale på det sociale område, som kan overføres til det øvrige byggeri og gøre, at vi i fremtiden generelt kan udvikle sundere og mere velfungerende boliger, arbejdspladser og institutioner.

SOCIALE MURSTEN er en tilgang til moderne velfærdsarkitektur, hvor man anvender viden om det fysiske miljøs indvirkning på mennesker til at designe fysiske rammer, som målbart løfter effekten af det sociale og pædagogiske arbejde. Formålet er at skabe maksimal social værdi for anlægskronerne.

Kernen i tilgangen er at gøre formålene med det sociale arbejde eller den pædagogiske indsats til ledetråden for designet af de fysiske rammer. Det fordrer en bygherre med klare visioner for det sociale og pædagogiske arbejde, og arkitekter som lytter til både fagpersoner og brugere. Når det lykkes, kan vi både løfte livskvaliteten for de enkelte brugere, men også bidrage positivt til de samfundsøkonomiske effekter i form af hurtigere recovery, stærkere fællesskaber, bedre indlæring og øget sundhed.

Øvrige kilder:

Peter Barrett 2015: The impact of classroom design on pupils' learning: Final results of a holistic, multi-level analysis. In Building and Environment. Volume 89, July 2015, Pages 118-133

Roger S. Ulrich 1984: View through a window may influence recovery from surgery. Science. Vol. 224, Issue 4647, pp. 420-421

Ingrid Gehl 1971: Bo-Miljø. SBI rapport 71.

Klik på rapporterne nedenfor for at læse mere om de individuelle projekter.