(I) en klasse for sig
Titel: Så normalt som muligt og så specialiseret som nødvendigt
Emne: Sociale mursten, unge med særlige behov, undervisningsmiljø, evaluering af social effekt
Kunde: ADHD-foreningen, Frederikssund Gymnasium, Den A.P. Møllerske Støttefond
Projektperiode: 2021-2024
Læs mere: ADHD-foreningen
Mistrivsel blandt børn og unge i uddannelsessystemet er et stødt voksende problem. Derfor har Frederikssund Gymnasium og ADHD-foreningen udviklet og afprøvet en uddannelsesmodel for studerende, der har ADHD og/eller ASF. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Modellen bygger på, at tiltagene skal kunne gennemføres og driftes inden for den gængse økonomiske ramme. Modellen står på tre ben
Viden og pædagogiske redskaber til undervisere
Model for SPS-givere
Tilretning af de fysiske rammer
Carlberg har i tæt samarbejde med Frederikssund Gymnasium og ADHD-foreningen stået for programmering og rådgivning i forhold til indretningen af de fysiske rammer baseret på en grundig inddragelse af elever og lærere samt efterfølgende evaluering og opfølgning.
Med et ønske om at kunne favne og fastholde elever med psykiske og/eller trivselsmæssige udfordringer udvikler Frederikssund Gymnasium deres første HF-X klasse i 2022.
HF-X er et tilbud om en almindelig 2-årig HF-uddannelse målrettet unge, der har psykiske og/eller trivselsmæssige udfordringer. HF-X-klassen har en fast tilknyttet mentor, der støtter eleverne i at mestre egne udfordringer, herunder at opøve strategier og metoder til at fuldføre en ungdomsuddannelse. Lokalerne er indrettet med afskærmning og tilbagetrækningsmuligheder og tilpasses løbende. Underviserne opkvalificeres til at imødekomme målgruppen i forhold til udvalgte og afprøvede faglige, pædagogiske, arkitektoniske og organisatoriske principper. Ambitionen for projektet er at udvikle en model, som kan udbredes til andre ungdomsuddannelser og almene voksenuddannelser.
Læs mere om det samlede projekt og dets tre ben her.
Og find hele designguiden her.
De tiltag, som præsenteres i dette materiale, er opstået på baggrund af projektet ”(i) en klasse for sig”, hvor ADHD-foreningen sammen med Frederikssund Gymnasium har udviklet og afprøvet en model for klasser bestående af elever med ADHD og/eller ASF. Modellen består af indsatser på tre områder: Viden og pædagogiske redskaber til undervisere, model for SPS-givere samt til rettelse af de fysiske rammer.
Læs mere om tilgangen sociale mursten her.