Artikel: International inspiration til udvikling af social værdiskabelse i dansk velfærdsbyggeri
I Carlberg har vi undersøgt, hvordan man andre steder i verden skaber social værdi i velfærdsbyggeri – herunder byggeri til sundhed, uddannelse og socialt arbejde med fokus på udsatte og sårbare grupper. Social værdi handler både om byggeriets effekter på brugernes trivsel og de fysiske rammers understøttende betydning for den professionelle praksis. Undersøgelsen har bekræftet, at velfærdsbyggerier rundt om i verden er betinget af den velfærdsmodel, de er en del af. Også social værdiskabelse i byggeriet afhænger af kontekst – af tid, sted og socialt miljø. Men trods store forskelle i rammevilkårene, er der måske alligevel inspiration at hente. Særligt i en tid hvor velfærden også i Danmark kommer under stigende pres. I denne artikel deler vi nogle enkelte eksempler og indledende overvejelser.
Hvordan tager vi naturens helende effekter til next level i sundhedsvæsenet?
At naturen har en helende effekt (Biophilia) bliver i stigende grad anerkendt verden over, og efterhånden også i det etablerede sundhedsvæsen. Det ser vi når hospitaler designes med blandt andet udsyn til grønne planter inde og ude, billeder af natur og terapihaver. I Norge har man taget et ekstra skridt og bygget såkaldte Friluftssygehuse som supplement til flere af de store etablerede sygehuse - blandt andet Universitetshospitalet i Oslo[1]. Friluftssygehuset er designet som en stor træhytte beliggende i et naturskønt område tæt på hospitalet. Friluftssygehuset er integreret i patientforløbet som et tilbud, hvor hospitalets personale kan fortsætte behandlingen i mere naturlige og sanselige rammer. Personalet anerkender at denne naturlige forlængelse af hospitalet har positive effekter både hos patienterne og deres familier. Det handler ikke blot om natur på hospitalet, men om hospitalet i naturen.
Når arkitekturen holder livsmodet oppe hos kronisk syge patienter
For kronisk syge ældre kan en hverdag med medicin og hospitalsophold tære på livsmodet. Så for hospitalet gælder det om at se helheden: Når vi giver ældre mennesker mulighed for at bevæge sig, mødes og opleve fællesskab, bliver behandlingen ikke kun et spørgsmål om at overleve – men om at leve. Og det gavner både patienternes livskvalitet og sundhedssystemets bundlinje at fokusere på patienternes livsmod. Hennick Bridgepoint Hospital i Canada[2] har taget denne udfordring til sig og designet et nyt, stort og prisvindende hospital til +65-årige med flere kroniske sygdomme. Gennem vinduerne ved hver af de 472 sengepladser kan patienterne modtage den daglige dosis af solskin, natur og byliv. Centralt placerede opholdsområder opfordrer patienterne til at sidde og "kigge livet i øjnene" - hvor en kop kaffe og samtale med en forbipasserende nærer lysten og troen på at leve livet. Det geniale er enkeltheden: Når arkitekturen inviterer til intuitive bevægelser og møder, bliver helbredelse ikke kun en behandling, men en levende proces. Kort sagt: Sygdom behandles – og livet næres.
Hvordan får flere udsatte børn og unge en uddannelse?
Folkeskolen skulle gerne være for alle. Men også i Danmark er der ulighed i uddannelse. Eksempelvis gennemfører 7 af 10 børn, som er anbragt uden for hjemmet, ikke 9. klasses afgangsprøve[3]. I Danmark er folkeskolen om noget velfærdssamfundets rygrad, men måske er den også lidt fastlåst i sin form? På James Baldwin Elementary School i USA[4] har man arbejdet med, hvordan skolen som institution kan tage et større ansvar for den sociale ulighed i lokalområdet. Elevgruppen rummer stor etnisk og kulturel diversitet, og mere end 10% har oplevet hjemløshed. En udviklingsproces med lokale sociale aktører, forældre og ledelsen i programfasen, viste vigtigheden af at skolen kunne støtte familierne, hvis de ville fastholde børnene. Derfor designede man en skole med en særlig familiezone placeret tæt ved hovedindgangen. Her kan familierne komme og få social hjælp, eller bare adgang til et brusebad, opholdsrum med mere. Effekten for de mest udsatte elever har været så god, at der efterfølgende er implementeret familiezoner på alle distriktets skoler.
Afslutningsvis, når vi vender blikket mod udlandet, finder vi inspiration, som vi godt kan anvende i arbejdet med at udvikle danske velfærdsbyggerier. Samtidig skal vi fortsat forankre velfærdsarkitektur i den lokale kontekst med dets unikke strukturer, normer og kulturer. Social værdiskabelse i velfærdsarkitektur findes i krydsfeltet mellem udsyn, innovation og lokal forankring – ikke som en kopi, men som en kreativ tilpasning til brugerne og personale.
Har du en kommentar eller er du blevet nysgerrig på social værdiskabelse i velfærdsarkitektur? Tøv ikke med at kontakte os på email: mail@carlberg.dk
[1] https://www.snohetta.com/projects/friluftssykehuset-outdoor-care-retreat
[2] https://www.stantec.com/en/projects/canada-projects/b/bridgepoint-active-healthcare
[3] Børns vilkår: Svigt af Børn i Danmark, status 2024. Data er baseret på Børns vilkårs egne kørsler på baggrund af Danmarks Statistiks Forskningsservice.
[4] https://www.nacarchitecture.com/portfolio/james-baldwin-elementary-school