Strategi for bæredygtig turisme i København
Titel: I samtale med København
Emne: Bæredygtig turisme i København
Kunde: Wonderful Copenhagen
Projektperiode: 2018
Læs mere: 10xCopenhagen
’I samtale med København’ er en kvalitativ analyse udført for Wonderful Copenhagen, som i samspil med andre analyser udgjorde en del af forarbejdet til Wonderful Copenhagens nye strategi for bæredygtig turisme i København. Analysen er foretaget gennem stedsspecifikt feltarbejde og en række tværfaglige dialoger i krydsfeltet mellem turisme, byplanlægning og borgerinddragelse. Analysen undersøger forholdet mellem turisme og de lokales hverdagsliv, og bidrager med viden til hvordan turisme i København kan udvikle sig på måder, der er til glæde for både turister og københavnere.
Analysen havde fokus på at forstå de dybereliggende årsager til både den positive opbakning til turisme såvel som årsagerne til københavnernes forbehold mod turisme. Dette blev undersøgt gennem en kortlægning af synergier og konflikter mellem turisme og hverdagsliv.
Analysen stillede blandt andet skarpt på det paradoks, at turismen i København er meget koncentreret omkring få steder og attraktioner, mens internationale tendenser peger på, at turister i stigende grad søger det lokale og autentiske. Et andet fund i analysen handlede om, at københavnernes skepsis mod turisme er størst dér, hvor turismen fungerer adskilt fra resten af bylivet og dermed bliver synlig, fx i sightseeing busser og i store grupper.
På baggrund af disse undersøgelser foreslår analysen blandt andet tiltag, der kan bidrage til at tage større dele af byen i brug såvel som tiltag, der kan skabe mere dobbeltfunktionalitet mellem turisme og byens hverdagsliv. Endelig var analysen også – gennem løbende aktørinddragelse – et bidrag til nye, tværsektorielle dialoger indenfor byplanlægning og turisme.
Læs hele analysen her.