Værdiprogram for nyt bofællesskab i Aalborg Øst

Titel: Udvikling af værdiprogram for seniorbofællesskab

Emne: Seniorbofællesskab, ensomhed, nye boligformer,
sund aldring

Kunde: Himmerland Boligforening, Aalborg Kommune og Realdania

Projektperiode: 2018

Læs mereLink Arkitektur

Aldringen af samfundet er uomgængelig - og vi bliver alle en del af målgruppen en dag. Vi har derfor et særligt ansvar for at handle rettidigt og udvikle et samfund, som er indrettet med aldringen og dens mange konsekvenser for øje.

Det er derfor med stor fornøjelse, at vi aktivt deltager i Realdanias særlige indsats for at bekæmpe ensomhed blandt ældre, ved at udfordre den måde, vi bygger boliger til ældre på.

Vi har haft fornøjelsen af at samarbejde med et ambitiøst partnerskab bestående af Himmerland Boligforening, Aalborg kommune, Realdania og Link Arkitektur om at udvikle et koncept og værdiprogram for et alment fællesskabsbaseret boligtilbud målrettet seniorer, som ønsker at være aktive på arbejdsmarkedet i deres tredje alder.

At gå fra at være aktiv på arbejdsmarkedet til at blive pensionist kan for nogle indebære en følelse af ensomhed og et tab af identitet. Boligkonceptet er med dets klare erhvervsprofil et eksempel på, hvordan man kan udvikle interessebaserede profil-bofællesskaber, hvor de fysiske rammer er målrettet beboernes særlige interesser.

Værdiprogrammet trækker på både forskning og best practise inden for området, og har været afgørende i udviklingen af boligernes fysiske rammer.

Hent og læs værdiprogrammet her.

Forrige
Forrige

Evaluering af dagtilbud til psykisk sårbare - Makers Corner

Næste
Næste

Strategi for bæredygtig turisme i København