Kom med til konference: Innovative læringsrum - når rummet bliver en didaktisk og pædagogisk ressource

Onsdag d. 26. november kan du komme med til en inspirerende konference om fremtidens læringsrum, hvor vi i Carlberg bidrager med workshoppen Optimering af læringsmiljøet med eleverne i førersædet.

”Formålet med konferencen er at inspirere og udruste lærere, skolepædagoger, skoleledelser og andre interessenter med viden, metoder og praktiske værktøjer, så de kan udnytte læringsrummets potentiale, som en integreret del af deres didaktiske og pædagogiske praksis.” Future Classroom Lab DK

Kom med når vi sammen med en masse andre spændende aktører bidrager til konferencen i november.

Carlberg bidrager med workshoppen Optimering af læringsmiljøet med eleverne i førersædet, hvor du som deltager ikke bare går derfra med mere viden om, hvordan de fysiske rammer kan have en væsentlig understøttende effekt på trivsel og læring - for både elever og lærere, men også med et konkret værktøj til, hvordan du i klasserne eller på skolen som helhed kan arbejde inddragelse og systematisk med optimering af de fysiske rammer, så de matcher flest mulige elever og understøtter de aktuelle læringsformer.

Vi ved, at de fysiske rammer kan have en væsentlig understøttende effekt på trivsel og læring – for både elever og lærere. Men hvordan kommer vi i gang? Hvor skal man sætte ind? Hvad kræver det? Og hvor får vi mest effekt for indsatsen? Workshoppen giver et bud på, hvordan man i klasserne – eller på skolen som helhed - kan arbejde med optimering af de fysiske rammer på en inddragende og systematisk måde.

Workshoppen giver deltagerne nogle enkle og brugbare værktøjer til at undersøge læringsrummet, inddrage eleverne og omsætte ideer til konkrete handlinger. Metoden tager afsæt i participatorisk evaluering, hvor brugerne inddrages som eksperter på deres egne rammer, og hvor indsigterne systematiseres i et simpelt kortlægnings- og prioriteringsværktøj.

Til alle jer der fornemmer, at skolens fysiske rammer gør en stor forskel for både trivsel og læring, men som lurer på, hvad man konkret kan gøre og hvordan man kommer i gang. Håber vi ses!

PRAKTISK
Dato: 26. november 2025
Tid: kl. 9-15
Lokation: Campus Carlsberg
Pris: 675dkk

Tilmelding via følgende link
Tilmeldingsfrist: 27. oktober 2025

Næste
Næste

Hvad er det gode undervisningskøkken?