ENDELIG INDVIELSE!

Lige så møgelendigt vejret var i går, lige så fuldstændig fantastisk var det at være til åbning på et af landets første Sociale Murstensprojekter, hvor vi i Carlberg har haft fornøjelsen af at være med helt fra start. Sofie Rifbjerg Efterskole på Falster. En skole hvor super dygtige lærere og specialpædagoger løfter unge med svære udfordringer til nye højder. Nu har de med en bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond fået en hjælpende hånd. En ny kantine og bevægelsessal, som er skræddersyet til eleverne og den specialpædagogiske indsats. Kæmpe TILLYKKE til jer alle!

Projektet bygger på et grundigt forarbejde, hvor vi gennem interview og observationer fik et nuanceret billede af målgruppen og den pædagogiske praksis, som vi siden omsatte til designprincipper og programkrav i en dialogbaseret proces sammen med elever, lærere og ledelse.

Selve byggesagen har været en usædvanlig udfordrende proces. Indimellem har det også været vanskeligt at fastholde de socialfaglige og pædagogiske kvaliteter, når økonomien skulle gå op. Når projektet alligevel er kommet i mål – endda inden for rammerne – skyldes det lige dele tålmodighed og dygtighed ikke mindst fra bygherrerådgiver Ida Wraber fra BAUHERR, forstander Malene Frank og viceforstander Camilla Stilling.

Projektet tester en masse konkrete løsninger og designvalg. Meget vil være usynligt for de fleste, men der er arbejdet minutiøst med placering af funktioner, transparens mellem rummene, mulighederne for at eleverne kan deltage i fællesskabet på mange niveauer og kunne trække sig hvis det er nødvendigt. Der er elever, som har brug for masser af plads og mulighed for at reagere fysisk og fylde i rummet. Der er elever, som ikke kommer ind i et rum, hvis der ikke er en bagvej og en mulighed for at snige sig ind. Der er elever, som bliver påvirket mere end flertallet af støj, lugt og larm. Der er elever som kæmper med at spise, med at være eksponeret og med koncentrationen. For alle eleverne, på tværs af deres mange forskelligartede udfordringer gælder, at den gamle spisesal og gymnastiksal var lidt af en prøvelse. Hvad der skulle give dem energi, tappede dem for energi. Med de nye rammer bliver hverdagens bevægelse, leg og måltider forhåbentlig igen noget rart og givende for alle.

Når byggeriet har været i normal drift et års tid, skal vi naturligvis tilbage og følge op, og dokumentere, om og hvordan de mange løsninger fungerer efter hensigten. Både for at give skolen feedback på brugen af de nye rum, men ikke mindst for at kunne inspirere mange andre, som indretter rum til unge med særlige udfordringer.

Fotos af Hans Christian Eriksen, Sofie Rifbjerg Efterskole

Forrige
Forrige

Den sociale effektprisme hjælper med at stille de rigtige spørgsmål

Næste
Næste

Vi skal bygge mindre boliger, men vi kan ikke bare gøre, som vi plejer