Erfaringsopsamling på kystsikringsprojekt

Titel: Sluse- og digeprojektet i Kerteminde, Kølstrup og Munkebo

Emne: Kyst- og stormflodsprojekter

Kunde: Realdania og Kerteminde Kommune

Projektperiode: Forår 2019

Læs mere: Realdania og Kerteminde Kommune

Sidste år stemte et flertal af borgerne i Kerteminde imod et fremlagt sluse- og digeprojekt i Kerteminde. Projektet skulle fungere som kystsikring og stormflodsbeskyttelse i byen og områderne omkring fjorden. Mange danske byer står overfor at skulle sikre mod stadigt mere vand, hvorfor det er væsentligt at forstå, hvordan disse processer kan udfolde sig. Formålet med denne rapport er, at videregive erfaringerne fra processen i Kerteminde til andre danske byer, kommuner og aktører, som står overfor at skulle deltage i kyst- og stormflodsprojekter i de kommende år.

På Realdanias og Kerteminde Kommunes foranledning har carlberg|christensen gennemført en undersøgelse af, hvorfor projektet blev stemt ned, og hvorfor processen udviklede sig til en konflikt imellem borgere og imellem borgere og kommune. Evalueringen rummer således både en beskrivelse af processen og af de mange forskellige perspektiver, og sluttelig opstiller vi en række processuelle anbefalinger både til kommuner, organisationer og private aktører, der skal i gang med at kyst- og stormflodssikre.

Vi har indsamlet erfaringer, perspektiver og refleksioner fra aktører, som har haft centrale roller i processen og projektet – uanset om de har været fortalere, modstandere, delvis for eller imod eller medarbejdere på projektet. Det har været centralt at forstå, hvordan de enkelte personer har oplevet processen, herunder forskellige situationer og hændelser, samt at få præsenteret de forskellige argumenter og forslag til, hvordan processen og projektet kunne have været grebet anderledes an.

Processen udviklede sig til en egentlig konflikt, hvor borgerne hurtigt delte sig i tilhængere og modstandere af projektet, og hvor debatten var præget af gensidig mistro samt beskyldninger om fordrejninger og manipulation. Det skyldtes især projektets komplicerede opbygning, finansiering og organisering, samt en grundlæggende etisk og politisk diskussion om, hvem der skal skulle være ansvarlige (økonomisk og praktisk set) for denne slags sikringer. Kompleksiteten medførte, at mange dele blev uigennemsigtige, og der opstod fejl, som samlet set øgede mistroen. Projektet og processen blev ligeledes organiseret ud fra et teknisk rationale, hvilket betød, at en række forhold ikke blev indtænkt.

Et væsentligt argument er, at store, komplekse og risikofyldte projekter kræver tillid og samarbejde. Det opnår man bl.a. ved tidligt i processen at skabe dialog med de berørte borgere om problemstilling, projekt og proces. Det er afgørende, at der gennem hele processen skabes dialogisk kommunikation om de komplekse miljømæssige, økonomiske og organisatoriske problemstillinger, der er ved denne type anlæg og drift. Dertil er det afgørende, at man får udviklet en partnerskabsmodel og finansieringsform, der er til at forstå og føles retfærdig og rimelig for dem, der skal bidrage økonomisk.

Rapporten kan læses her.