Nyt forskningsprojekt skal sikre et mere inkluderende boligmarked i Norge

Carlberg er inviteret til at sidde i referencegruppen for BOPILOT – et forskningsbaseret innovationsprojekt, som skal finde alternative strategier for udviklingen af et mere diverst og inkluderende boligmarked i Norge. Projektet er finansieret af Norges Forskningsråd og realiseres i et samarbejde mellem forskere fra NTNU, udvalgte kommuner og Norske Arkitekters Landsforbund.

Boligmarkedet i Norge er verdens mest privatiserede. 80 pct. af nordmændene bor i en ejerbolig. Øget urbanisering presser priserne i vejret og stadig flere grupper befinder sig udenfor eller på kanten af boligmarkedet. Det accelererer en geografisk segregering, øger den økonomiske ulighed og har også negative miljøkonsekvenser i form af øget pendlingsbehov.

Vi følger arbejdet i BOPILOT, bidrager med danske erfaringer og vil i det løbende år videreformidle resultaterne.

Læs mere her: https://www.ntnu.no/ad/forskning/bopilot

Forrige
Forrige

Et nyt botilbud til unge sindslidende i Grønland

Næste
Næste

Fem steps til byggeri med målbar social effekt